Når der sker seksuelle overgreb mellem søskende

I denne artikel kan du læse om, hvad forskning og klinisk praksis fortæller os om baggrunden for søskendeincest, og om hvordan man kan hjælpe børn og familier ramt af søskendeincest.

Søskendetabuet

Historisk, juridisk og kulturelt taler man om, at der mellem søskende eksisterer et såkaldt søskendetabu eller incesttabu, som skaber en seksuel hæmning mellem søskende, der forhindrer dem i at blive seksuelt tiltrukket af hinanden og at indgå i seksuelle relationer. I nogle familier opstår der dog alligevel seksuelle relationer mellem søskende, som er vokset op sammen.

Forekomst

Søskendeincest er forskningsmæssigt relativt underbelyst, og det er derfor vanskeligt at give et estimat på forekomsten (Tener, Tarshish & Turgeman, 2017; Yates, 2018). Søskendeincest bliver dog estimeret til at forekomme væsentligt hyppigere end incest mellem forældre og børn (Finkelhor, 1980). I en undersøgelse, hvor børn, som har krænket deres søskende, sammenlignes med børn, som har krænket andre børn uden for familien, ses det, at typen af overgrebsadfærd er mere alvorlig hos gruppen af børn, som begår overgreb mod søskende, og at overgrebene står på i længere tid (Tidefors et al., 2010, Tener, Tarshish & Turgeman, 2017).

Hvorfor opstår søskendeincest?

Årsagerne til søskendeincest kan være mange, men forskning tyder på, at et dysfunktionelt familiemiljø spiller en afgørende rolle i skabelsen af en kontekst, hvor søskendeincest kan opstå (Tidefors et. al., 2010). Ofte er familiemiljøet præget af forældre, som i kortere eller længere perioder har været fysisk og følelsesmæssigt fraværende og utilgængelige over for børnene af forskellige årsager, fx på grund af parforholdsproblemer, arbejde, misbrug og psykisk sygdom. Der ses ydermere en overrepræsentation af fysisk og psykisk vold i disse familier. Ydermere er en stor andel af de familier, hvor der opstår søskendeincest, præget af en seksuel grænseløshed, hvor børnene ikke er blevet skærmet tilstrækkeligt fra de voksnes seksualliv (Tidefors et al., 2010). 

En forklaring på, hvorfor børn i sådanne familier udvikler seksuelt grænseoverskridende relationer til hinanden, kaldes “Hans og Grethe-syndromet”. Studier tyder på, at der er en højere grad af omsorgssøgen mellem søskende i familier med utilgængelige forældre (Tidefors et al., 2010; Phillips-Green, 2002). Søskende kompenserer for den utilstrækkelige følelsesmæssige omsorg og tryghed fra forældrene ved at søge trøst, omsorg og nærhed hos hinanden. Denne omsorg mellem søskende kan blive seksualiseret, og den yngre søskende kan blive et middel til at tilfredsstille følelsesmæssige behov hos den ældre søskende. Samtidig gør forældrenes fysiske og følelsesmæssige fravær, at overgrebene kan foregå længe uden at blive opdaget.

Konsekvenser af søskendeincest for børn og familier

Tidligere er søskendeincest blevet beskrevet som mindre alvorlig og blot som en form for seksuel eksperimentering mellem børn. Nyere forskning har imidlertid vist, at søskendeincest kan have alvorlige traumatiske og langvarige konsekvenser for både den krænkende og krænkede part, ligesom det også kan have store konsekvenser for familien som helhed (Phillips-Green, 2002).

Af konsekvenser for ofrene ses der blandt andet udviklingsmæssig forsinkelse, et forvrænget selvbillede, relationelle udfordringer, præmatur seksualudvikling og forvirring omkring seksualitet og grænser. Hos de krænkende part ses der ofte stor skam og efterfølgende marginalisering i familien. Forældre i sådanne sager oplever ofte en stor ambivalens i forhold til, at deres ene barn er blevet krænket af deres andet barn. Der kan opleves en stor skyldfølelse over at have overset overgrebene, ligesom forældrene også ofte føler en vrede og mistillid over for det barn, som har været den krænkende part.

Hvordan kan man hjælpe børn og familie ramt af søskendeincest?

Når det kommer frem, at der har fundet seksuelle krænkelser sted mellem søskende, er det først og fremmest vigtig “at standse ulykken”, dvs. at sikre sig, at der ikke kan ske flere overgreb mellem søskende. I nogle tilfælde anbringes en af børnene et andet sted midlertidigt eller permanent. I andre tilfælde sikres der skærpet opsyn med børnene for at sikre sig, at overgrebene ikke kan finde sted igen.

Derudover er det vigtigt at udrede omfanget og omstændighederne omkring overgrebene samt at klogere på årsagen til de seksuelle krænkelser.

Herefter bør man tilrettelægge en behandlingsindsats, der ikke kun fokuserer på det barn, som har været krænkende, men omfatter hele familien, da vi fra forskningen ved, at søskendeincest ofte opstår på baggrund af dysfunktionelle dynamikker i familien. Ofret tilbydes traumebehandling, mens den søskende, som har været krænkende, tilbydes behandling, hvor der arbejdes med at skabe indsigt i, hvorfor krænkelserne skete, og hvilke implikationer det har haft for det andet barn samt arbejder på at udvikle recidivforebyggende strategier. Også forældrene kan have brug for rådgivning i forhold til at forstå, hvordan krænkelserne kunne finde sted, og stætte i forhold til, hvordan de kan møde deres børns behov og støtte dem fremadrettet. Såfremt forældrene kan se, at de også bærer en del af ansvaret for, at overgrebene kunne finde sted, kan det være meget værdifuldt for børnene, at forældrene støttes til at sætte ord på dette, evt. i et brev til hvert af børnene. Særligt for det barn, som har været krænkende, kan et sådan brev være en lettelse, da de kan føle, at de alene bærer skylden for at have “ødelagt” familien.

I nogle tilfælde kan en mediation mellem de implicerede søskende være en måde at bearbejde overgrebene og forbedre og genoprette relationerne i familien. Mediation er en terapeutisk styret møde, hvor ofret får mulighed for at stille spørgsmål til den krænkende part. Typiske spørgsmål er “Hvorfor gjorde du det? “Vidste du, at jeg ikke kunne lide det? “Er du sur på mig over, at jeg fortalte det?”. Til mødet giver den krænkende part sine svar (som er forberedt inden mødet) og ofte også en undskyldning for det skete. Endelig kan der på mødet laves aftaler for fremtidig samvær i familien. Du kan læse mere om mediation her.

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker mere viden om søskendeincest eller har brug for rådgivning eller konsulentbistand i forhold til udredning, behandling eller mediation i sager om søskendeincest.

Kilder:

Daie, N., Witztum, E., & Eleff, M. (1989). Long-term effects of sibling incest. Journal of Clinical Psychiatry, 50(11), 428-431.

Finkelhor, D. H. (1980). Sex among siblings: A survey of prevalence, variety, and effects. Archives of Sexual Behavior, 9(3), 171-193.

Phillips-Green, M. (2002). Sibling Incest. The Family Journal. Vol. 10, Issue 2. 195-202

Tener, D., Tarshish, N., & Turgeman, S. (2017). “Victim, Perpetrator, or Just My Brother?” Sibling Sexual Abuse in Large Families: A Child Advocacy Center Study. Journal of Interpersonal Violence.

Tidefors, I. et al. (2010). Sibling Incest: A literature review and a clinical study. Journal of Sexual Aggression. Vol. 16., No. 3, 347-360

Yates, P. (2018). "Siblings as better together": Social worker decision making in cases involving sibling sexual behavior. British Journal of Social Work, 48, 176-194.